Budgetter i forretningsplanen handler grundlæggende om at regne sig frem til nogle få afgørende nøgletal, som indeholder sandheden om din virksomhed. Hvis du ved, hvad det er for tal du er på jagt efter, bliver budgettering pludselig meget sjovere og ikke bare noget, som banken eller investorerne vil have.

På den anden side er det netop disse tal, som både banker og investorer vil have!

De mest interessante nøgletal kan variere lidt alt efter branche, men fem ting, som vil være meget interessant at regne på for de fleste, vil være:

1. Kan jeg tjene penge på mit produkt/min ydelse?
2. Kan jeg tjene penge på forretningen som helhed?
3. Hvad vil det koste at komme igang?
4. Hvornår har jeg tjent investeringen hjem igen?
5. Kan jeg løbende betale mine regninger?

Kan jeg tjene penge på mit produkt?

Det mest interessante spørgsmål i din forretningsplan er om du kan tjene penge på dit produkt eller din ydelse, og måden at finde ud af det på er at beregne dit dækningsbidrag. Dit dækningsbidrag beregnes således:

Salgspris pr. stk. (ex. moms)

– variable/direkte omkostninger pr. stk. (ex. moms)

= Dækningsbidrag pr. stk. (ex. moms)

Et endnu mere brugbart tal i denne sammenhæng er dog din dækningsgrad, som viser hvor mange procent af din omsætning, der er tilbage til at dække dine faste omkostninger og fortjeneste til dig.

Din dækningsgrad beregnes således:

Dækningsbidrag pr. stk. x 100 / Salgspris pr. stk

eller hvis du gøre det for hele salget på én gang:

Omsætning x 100 / Variable omkostninger i alt

Kan jeg tjene penge på forretningen som helhed?

Når det ser ud som om du kan skabe et fornuftigt dækningsbidrag på dit produkt eller din ydelse, er næste skridt at beregne om du kan tjene penge på forretningen som helhed – altså om den giver et overskud.

Det gør du ved at udarbejde et driftsbudget – f.eks. ved hjælp af skabelonen på Startvækst.dk.

Et interessant nøgletal at beregne i denne sammenhæng er overskudsgraden: Hvor stor en del af din omsætning står tilbage på bundlinien når alt er betalt? Du beregner den således:

Overskudsgrad = Nettooverskud x 100 / Omsætning

Dette tal kan bl.a. bruges til at sammenligne med branchen generelt og sammenligne fra år til år. Hvis du f.eks. har en lavere overskudsgrad uden at dækningsgraden har ændret sig, så må det være fordi du har haft relativt højere faste omkostninger. Måske fordi du har ansat en medarbejder, der ikke helt er på niveau endnu eller fordi du har iværksat en markedsføringskampagne, der ikke havde den ventede effekt.

Hvad vil det koste at komme igang?

Når du er nået frem til, at din forretning ser ud til at være profitabel, skal vi også se på om den er rentabel. Selvom du tjener penge, kan det jo godt være en dårlig forretning. Især hvis der ligger en stor investering bag. Jeg har arbejdet med en iværksætter hvis projekt umiddelbart så profitabelt ud, men hvis man kiggede på startinvesteringen, så var den på 5 mio. kr., og det betyder naturligvis at der er en investering, der skal forrentes og afskrives. Hvis du skal vurdere dit projekt som en forretning er det derfor vigtigt også at se det som eninvestering, der skal forrentes, og ikke bare nogle produkter, der skal sælges med fortjeneste.

Som iværksætter vil det være dit etableringsbudget, der skal vise den samlede startinvestering – se f.eks. skabelon for etableringsbudget på Startvækst.dk.

Hvornår har jeg tjent investeringen hjem igen?

De fleste iværksættere, der kommer lige fra et lønmodtagerjob, har fokus på, hvornår de har en løn, der svarer til det de kunne få i et job. Det er at tænke som lønmodtager – men en iværksætter bør også tænke som investor: Hvornår har jeg tjent min investering hjem og hvornår har jeg fået min investering forrentet.

Investeringen er i princippet de penge, der er skudt i projektet inden opstarten og de timer man har brugt på det. Husk, at du i princippet har givet afkald på at tjene penge andre steder mens du arbejdede på udvikling af dit produkt.

Forretningen er det overskud, som virksomheden tjener hjem.

Så du bør stille dig selv spørgsmålet: Hvor meget har jeg investeret? Hvad ville en rimelig forretningen af den investering være?

Og kig så på den forventede indtjening og beregn, hvornår du har en tilfredsstillende forrentning. Der bør næppe gå mere end 3-5 år.

Kan jeg løbende betale mine regninger?

Hvis ikke du kan betale dine regninger, kan det være lige meget om du har en rentabel forretning. Hvis dine regninger skal betales i morgen, hjælper det ikke meget at du får penge fra kunderne om 60 dage. Det kræver i alt fald en forstående bank!

Der er sagt og skrevet meget om vigtigheden af at have styr på likviditeten: “Cash is king” siger amerikanerne, “Der er flere virksomheder, der dør af mangel på likviditet end af mangel på indtjening” siger revisorerne altid og i den mere barske genre: “At dø af mangel på indtjening er som at dø langsomt af kræft, men at dø af mangel på likviditet er som at dø af et hjerteslag”.

Når du har lavet dit etablerings- og driftsbudget bør du derfor også lave et likviditetsbudget, så du kan se hvor mange penge du har brug for til at holde driften kørende. Kort sagt: Hvor stor en kassekredit har du brug for? Hvis du altså har brug for den.

Hvis du har budgetkonto i banken er likviditetsbudgettet dybest set virksomhedens budgetskema for budgetkontoen. Nogle måneder ser fine ud, mens kontoen i andre måneder går i minus.

Se f.eks. skabelon til likviditetsbudget på Startvækst.dk.