Det er ikke bare blevet nemt og overskueligt, men også nærmest sjovt og lækkert at arbejde med udvikling af forretningemodeller. Ikke mindst hvis man bruger Business Model Toolbox til iPad.
Noget af det første jeg altid gør, før jeg går i gang med en forretningsplan, er at kortlægge forretningsmodellen. Den er jo reelt det skelet, som forretningen skal bygges op omkring. Den formel, der skal få omsætning og indtjening til at vokse eksponentielt.
Jeg bruger den model, som Alexander Osterwalder m.fl. har skitseret i bogen Business Model Generation – det såkaldte Business Model Canvas, som kort sagt er et landkort over forretningsmodellens 9 grundsten:
[check_list]
- Kundeværdi/leverancen – hvad sælger du?
- Kunder – hvem sælger du til?
- Kanaler – hvordan får du varen ud til kunden?
- Kunderelation – hvordan betjener du kunden?
- Aktiviteter – hvad er aktiviteterne i din virksomhed?
- Ressourcer – hvilke ressourcer kræver det at drive virksomheden?
- Partnere – hvem har du indgået partnerskaber med?
- Indtægter – hvordan tjener du penge? Og hvordan prissætter du?
- Omkostninger – hvad er de vigtigste omkostninger?
[/check_list]
Nu kan du komme i gang uden at læse bogen først, hvis du installerer app’en Business Model Toolbox på din iPad. Især hvis du jævntligt arbejder med udvikling af forretningsmodeller, vil det blive et uundværligt værktøj for dig, når du først har prøvet det.
No comments yet.