Investors spørgsmål skåret ind til benet

I det omfattende arbejde med forretningsplanen kan man let glemme, hvad det egentlig er investor er interesseret i at vide i første omgang. Ved arrangementet Attracting US Capital forleden hos PWC i Århus skar én af paneldeltagerne Thomas Wylonis det helt ind til benet i form af fem simple spørgsmål.

Når du henvender dig til en investor vil han helt enkelt vide:

[check_list]

  • Hvad vil du have? Altså det beløb du har brug for.
  • Hvornår skal du bruge dem? Skal du bruge det hele nu eller kan de falde i rater over en længere periode?
  • Hvad får jeg igen?  Altså en angivelse af det forventede afkast af investeringen og angivelse af, hvornår man kan høste afkastet.
  • Hvordan vil du nå dine mål? Altså en plan for hvad der skal gøres for at nå målene.
  • Hvad skal jeg som investor hjælpe dig med? Er det bare pengene du har brug for, eller har du også brug for sparring, praktisk hjælp eller netværk?

[/check_list]

For at svare på disse spørgsmål slipper man nok ikke for at lave en forretningsplan, men hav ovenstående spørgsmål i baghovedet når du skriver den og brug dem efterfølgende til at checke, at man faktisk også får svar på disse spørgsmål.

Brug dem også når du laver din præsentation for investorer eller når du øver dig i din elevatortale.

 

 

business angel, finansiering, investor, Præsentation, venture kapital

No comments yet.

Skriv et svar