Likviditetsbudgettet er reelt det budget der viser, hvor mange penge du har brug for at bede bank eller investor om. Det viser måned for måned hvor stort trækket vil være på en eventuel kassekredit, og dermed kan du lave et skøn over, hvor meget du har brug for – men husk at lægge lidt til for en sikkerheds skyld. Der vil være noget, der ikke går som planlagt.
Det er primært dit driftsbudget omsat til pengestrømme ind og ud på bankkontoen. Det indebærer bl.a. den forskel i forhold til driftsbudgettet
- At alle beløb er inklusive moms – eller at momsen i alt fald skal med i budgettet.
- At dine indbetalinger ikke altid kommer i samme måned som du har tjent dem.
- At moms afregnes kvartalsvis og ikke når du modtager/betaler momsbeløb.
- At afskrivninger ikke medregnes, da de ikke er kontante udbetalinger, men blot et beregnet værditab.
Desuden er der en række udbetalinger, som er med i likviditetsbudget, men ikke i driftsbudgettet, bl.a.
- Udtræk til privatforbrug.
- Afdrag på lån – kun renterne indgår i driftsbudgettet som udgift.
- Investeringer i anlægsaktiver som maskiner, bygninger, inventar etc.
Som det måske fremgår, så er likviditetsbudgettet teknisk set det mest komplicerede at lave, men for den øvede ret let, hvis man har lavet sit driftsbudget. Derfor bør du nok overveje grundigt, om du selv vil lære at lave likviditetsbudgetter før start eller om du vil lade en revisor eller en anden med erfaring lave det for dig på basis af det driftsbudget, som du har lavet.
Download skabelon til likviditetsbudget i Excel fra Virksomhedsguiden.dk…
