Kapital til iværksættere

Hvis du har et god projekt, så er der en række muligheder du bør kende som iværksætter. Men som hos bageren i Nørregade så gælder det ofte, at “har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå”.

Det skal forstås sådan, at der ikke er ret mange der vil løbe hele risikoen, hvis ikke du selv har “hånden på kogepladen” som man siger. Du har hånden på kogepladen, hvis du selv har skudt et betragteligt beløb i projektet eller hvis du har lånt med sikkerhed i huset og lignende – eller måske ofret en lukrativ karrierestilling for at hellige dig projektet.

Du kan selvfølgelig også være heldig at få en halv million på dit glatte ansigt, men regn ikke med det.

Nå, det var løftet pegefinger nok i denne omgang. Her er nogle kilder til finansiering for iværksættere:

Banker

Banklån er normalt en af de billigste former for finansiering, men det er en udfordring at få større lån, hvis man endnu ikke har omsætning, ikke selv har noget at skyde ind og ikke kan stille sikkerhed. Men at andre ikke har fået, betyder jo ikke at du ikke kan få!

 Læs hvordan banker vurderer dit projekt…

I forbindelse med banklån skal det fremhæves, at det er muligt at ansøge Vækstfonden om kaution for lånet. Dels i form af Kom-i-gang-lån til nystartede virksomheder eller i form af Vækstkaution, når der er tale om større beløb eller mere etablerede virksomheder.

Kautionsordningerne skal søges via banken.

Læs også: Er min idé moden til bankfinansiering…

Innovationsmiljøer

I den meget tidlige fase af et innovativt teknologisk projekt er innovationsmiljøerne en af de mest oplagte steder at gå hen. Innovationamiljøerne kan bidrage med lån og egenkapital op til 6 mio. kr., og starter allerede med finansiering af forundersøgelser (herunder nyheds- og markedsundersøgelser).

Innovationsmiljøerne investerer primært i højteknologiske produkter og er generelt specialiserede i bestemte teknologier. Se mere om de 6 innovationsmiljøers specialer.

På Forsknings- & Innovationsstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om…

Hvad kan Innovationsmiljøerne finansiere…

Oversigt over de 6 innovationsmiljøer…

Private investorer

Økosystemet af private investorer og ventureselskaber kan være en jungle at finde rundt i. Især hvis man er på jagt efter en Business Angel. Derfor er det ofte en mere gangbar vej at være synlig hos dem, der kender investorerne. F.eks. via innovationsmiljøerne eller væksthusenes kapitalcoach-ordning.

Du kan også få overblik over mange af aktørerne på venturekapital-områded på DVCA’s hjemmeside, hvor man for nylig har lavet en database, hvor man kan søge efter relevante investorer…

Læs hvordan investorer vurderer dit projekt…

Læs også min kommentar: Investering er da ikke noget man beder om…

Finansrådet har lavet en overblik over låne- og tilskudmuligheder mv. til erhvervslivet