Målgruppe

Hvis ikke din forretningsplan alene er lavet til dig selv og dine eventuelle forretningspartnere, vil den formentlig være lavet til én af følgende målgrupper:

  • Banker – med det formål at opnå lån og kreditter.
  • Investorer – med det formål at skaffe ansvarlig kapital til din virksomhed.
  • Samarbejdspartnere – med det formål at opnå agentur, licenser eller andre rettigheder fra din samarbejdspartner.
  • Professionel bestyrelse i din virksomhed – med det formål at etablere et fælles samarbejdsgrundlag.

I kategorien investorer kan målgruppen også mere specifikt være f.eks. innovationsmiljøer eller Vækstfonden.

 

Da det handler om at overbevise målgrupperne ved hjælp af forretningsplanen – eller i det mindste gøre dem interesserede – bør du tage udgangspunkt i, hvordan målgrupperne tænker og hvilke oplysninger, der især er interessante for dem.