Det er iværksætterens evige dilemma, at man ofte har brug for kapital længe før investorer har lyst til at investere. Længe før man har vist, at man faktisk har en forretning, der kan blive til noget stort.
Men hvis vi prøver at betragte jagten på investorer – eller kapital i det hele taget – som et spil, hvor man kan samle point og på den måde gøre sig attraktiv for investorer, så er det faktisk muligt at arbejde målbevidst på at stige i niveau og få adgang til nye baner.
På de lave niveauer er projektet endnu ekstremt usikkert set fra investorsynsvinklen – selvom du naturligvis tror 110 procent på det. Efterhånden som du eliminerer usikkerheder stiger projektet i graderne, og du får mulighed for at søge kapital hos nye finansieringskilder.
Med inspiration fra bogen Lean Analytics vil vi her arbejde med 7 niveauer – Levels, for at bruge et udtryk fra spilverdenen:
- Level 1: Reelt problem – du har fået bekræftet, at du har set et problem, som nogle ønsker at få løst.
- Level 2: Overbevisende løsning – du har fået bekræftet, at din planlagte løsning er det, som kunderne vil have.
- Level 3: Betalingsvilje – du har fået bekræftet, at der faktisk er kunder, som vil betale for din løsning.
- Level 4: Tilfredshed og genkøb – du har fået bekræftet, at kunderne faktisk bruger din løsning igen og igen og/eller kommer tilbage for at købe mere.
- Level 5: Rentabel salgsmodel – du har fået bekræftet, at du har fundet en salgsmodel, som ikke er for dyr.
- Level 6: Profitabel løsning – du har fået bekræftet, at du tjener penge nok på løsningen, når man tager højde for efterfølgende service, reklamationer etc.
- Level 7: Skalerbar forretningsmodel
- Level 8: Vækstteam